Markedskommentar april

Aftagende vækstindikatorer

De globale vækstindikatorer har generelt været faldende i april, men de tyder dog fortsat på robust global vækst.

 

Tillidsindikatoren ISM for fremstillingssektoren kom ud som ventet på 61,2, hvilket kun var en marginal nedgang fra 61,4 i februar. ISM for servicesektoren overraskede dog negativt med et fald fra 59,7 til 57,3 mod et ventet fald til 59,5. Det burde dog ikke vække den store bekymring, da begge tillidsindikatorer fortsat er på høje niveauer og indikerer en annualiseret vækst i USA på omkring 4%. Der blev skabt 216.000 nye job i marts i USA, hvilket var en smule bedre end ventet. En forøgelse i beskæftigelse i omegnen af 200.000 om måneden er ikke nok til hurtig nedgang i arbejdsløshedsprocenten, som også kun faldt marginalt til 8,8% fra 8,9%. En vækstnedgang var ventet i 1. kvartal i USA, men væksten på 1,8% var dog en anelse lavere end de ventet 2%. væksten forventes at tage til igen de næste kvartaler, da væksten i 1. kvartal blev ramt af midlertidige faktorer såsom dårlige vejrforhold. Inflationen i USA steg relativ meget i marts til 2,7% fra 2,1, hvilket hovedsageligt skyldtes stigende råvarepriser. Kerneinflationen er stadig lav, og Fed burde være tilfreds med at se, at kerneinflationen kun steg marginalt fra 1,1% til 1,2%.

 

Den tyske tillidsindikator IFO faldt for 2. måned i træk, hvilket peger på, at den super stærke tyske økonomi er ved at tabe en smule fart. Historisk set er IFO dog stadig på et højt niveau, hvilket fortsat tyder på høj vækst i Tyskland. Sentimentindikator (ESI) for Eurozonen faldt mere end ventet fra 107,3 til 106,2, hvilket også tyder på en smule afmatning i Eurozonen som heldhed. Mere bekymrende var det dog, at inflationen i april i Eurozonen blev på 2,8% og hermed rykkede længere væk fra ECB’s inflationsmål. Det tyske arbejdsmarked har været i markant bedring de sidste par år, hvor arbejdsløsheden er faldet til et historisk lavt niveau på 7,1%. Dette står i stærk kontrast til Eurozonen som helhed, hvor arbejdsløsheden fortsat ligger på 9,9%. Det er især de sydeuropæiske lande, som kæmper med høj arbejdsløshed, hvor bla. Spanien har en arbejdsløshed på over 21%.

I Kina forhøjede centralbanken renten for 4. gang siden oktober, men der er stadig få tegn på at væksten vil aftage nævneværdig, og væksten i 1. kvartal faldt kun marginalt til 9,7% fra 9,8%. Inflationen steg mere end ventet til 5,4%, og med et inflationsmål på 4% for hele 2011 kan det får centralbanken i Kina til at hæve mere aggressivt end ventet.

 

Centralbanker

ECB forhøjede som ventet den ledende rente med 0,25% fra 1% til 1,25% på mødet i april og signalerede, at renten igen vil blive forhøjet i juli. ECB er meget bekymrede for andenrundeeffekter, hvilket Trichet også gav udtryk for på mødet. Markedet forventer dog også, at ECB forhøjer til 1,75% i år. Nationalbanken i Danmark fulgte trop og satte udlånsrenten op med 0,25%.

 

Fed fastholdte som ventet renten uændret på rentemødet i april, men var en smule mere blød i tonen med hensyn til styrken af opsvinget, og Bernanke udtrykte bekymring for den høje ledighed. Med fortsat høj arbejdsløshed og moderat kerneinflation forventes det, at der går lang tid inden Fed begynder at stramme pengepolitikken.

 

God måned for globale aktier på trods af gældsuro

Tegn på en smule afmatning i den globale økonomi og fornyet gældsuro i Sydeuropa og USA var ikke nok til at få globale aktieindeks til at falde, da opsvinget fortsat synes relativt robust samt stigende indtjening i virksomhederne. Globale aktieindeks steg ca. 2,25% i april, og er steget 6% i år. Med et afkast på -0,6% i april kunne det danske C20-indeks ikke følge med globale aktier, og C20-indekset har givet et afkast på 2,2% i år.

 

Den 10-årige danske rente faldt 0,15% i april på ryggen af, at S&P nedjusterede deres kreditvurdering af USA’s gæld til ”Negative Outlook” samt rygter om en restrukturering af den græske gæld. Dollar blev svækket med 4,6% over for Euro i april og er svækket med over 10% i år, hvilket hovedsageligt skyldes dekoblingen af pengepolitikken i USA og Eurozonen.

Download pdf version »
Tilbage »